Billig billån – lån penge til ny bil billigt
Biler skal vi alle sammen bruge, og da biler er dyre i Danmark, er det helt normalt at søge bilfinansiering. Hvis man er afhængig af en god og driftsikker bil i det daglige, kalkulerer mange mennesker med en fast månedlig post i budgettet til bil. I denne artikel forsøger vi at synliggøre de forskellige muligheder du har, og hvordan du finder det billigste billån.
Man kan optage lån til bil mange steder, undersøg mulighederne grundigt for der kan være stor forskel på prisen på lånet, alt efter hvad man vælger.
Løbetiden på et lån til ny bil kan være op til 10 år (nogle gange 12 år) på en fabriksny bil. Køber du en brugt bil falder løbetiden i takt med bilens alder. Altså på en 4 år gammel bil kan løbetiden være op til 6 år.
Man regner normalt med at give 20% i udbetaling på bilen, men i mange tilfælde kan man låne til hele bilens pris.
Billån i banken
Det er næsten altid billigst at låne i sin egen bank. Hvis banken skal have sikkerhed i bilen, bliver der lagt afgift for tinglysning oveni lånet, til gengæld kan man opnå en lav rente. Hvis man har en god økonomi, er der også mulighed for at låne uden at give sikkerhed i bilen, her bliver renten så noget højere. Der er også omkostninger til oprettelse af et lån.
Et billån er, hvis man ikke aftaler andet, med variabel rente. Dette betyder at lånets løbetid kan ændre sig hvis renten enten stiger eller falder.
Eksempel
Køber man en lille ny bil til 100.000 kr. og betaler 20% i udbetaling kan man ca. sidde for en månedlig ydelse på 1200-1300 kr. Omkostninger til tinglysning og oprettelse af lånet koster ca. 5000 – 6000 kr. Her er løbetiden 8 år
Lån hos bilforhandler
Når du tager ud til en forhandler og finder en bil, kan det være fristende, at få købet og betalingen overstået med det samme. Forhandleren har alle papirer, så slutseddel og låneansøgning kan skrives under. Men vær opmærksom på at prisen på billån kan være væsentlig højere her end i banken.
Bilfinansiering på nettet
På nettet kan du finde mange links, som tilbyder billige billån. Det kan dog altid betale sig at sammenligne priser og være opmærksom på ÅOP – Årlig omkostning i procent. Nogle tilbyder kviklån på 15 minutter, og prisen på bilen kan være helt op til 300.000 kr. Men pas på, det kan godt blive rigtig dyrt.